Buddleja fallowiana

Buddleja fallowiana 3

Buddleja fallowiana er kongen blandt sommerfuglebuskene, dens honning/mandel duftende blomster tiltrækker sommerfugle som ingen anden sommerfuglebusk gør. Selv Buddleja davidii og alle dens utallige kultivarer, der har ry for at være fantastiske sommerfugle planter, må se sig slået.

Hele Buddleja fallowiana lange blomstringstid er der sommerfugle og masser af andre insekter i de meget velduftende blomster. Planten blomstrer i juli-september med store tykke tilspidsede blomsterklaser, der bliver op til 40 cm. lange. Blomsterne er nærmest lavendel farvet og med orange øje. De nærmest forsølvet grønne blade giver planten et friskt og sundt udseende.

Buddleja fallowiana er en afart af en blomstrende plante kun fundet i Yunnan provinsen i det vestlige Kina, hvor den vokser i åben skov, langs skovbryn og vandløb. planten blev indsamlet i Kina af “forrest” i 1906, og navngivet i 1917 af Balfour & Smith til George Fallow, en gartner på Royal Botanic Garden Edinburgh ,der døde i Ægypten i 1915 af sår fra de vedvarende kampe i Gallipoli kampagnen.

Udplantningstid: Maj-august
Blomstringstid: Juli-september
Hårdførhed: Stor, tåler let frost. Kan ved hård frost fryse tilbage, men skyder ofte igen om foråret fra roden
Lysforhold: Sol
Jordforhold: Trives på de fleste jordtyper og blomstrer længere end de fleste sommerfuglebuske.
Bemærkninger: Flerårig 2-3 meter høj busk

Buddleja fallowiana kan købes HER

Reklamer